Giv dine vinduer et eftersyn
Med stigende priser – også på varme, er mange begyndt at kigge på, hvordan man kan spare penge og optimere sin bolig.
Et område, der er værd at kigge på, er dine vinduer.
Vinduerne kan have stor betydning for boligens samlede energiforbrug og derfor er det måske tid til at vurdere om dine vinduer skal have et eftersyn.


Skal jeg vælge nye vinduer eller udskifte de gamle termoruder?
Optimering af eksisterende vinduer med nye energiruder
Er dine vinduer i god stand, kan det være en fordel kun at udskifte termoruderne. Dette er både godt for miljøet, da det er med til at mindske udledningen af CO2 og er som regel også en billigere løsning.
Med nye energiruder sparer du på varmeregningen, da rudens særlige belægning betyder, at de isolerer markant bedre end almindelige termoruder.
Komforten forbedres betydeligt, fordi kuldenedfald fra ruderne forsvinder og man kan opholde sig tæt ved vinduet, selv om det er koldt ude.
Energiruder kan opbygges med forskellige egenskaber. De fem vigtigste funktioner er:
- Energi
- Personsikkerhed
- Solafskærmning
- Tyverisikring
- Lyddæmpning
Valget af rudetype kan tilpasses efter verdenshjørnerne og alle ruder i en bygning, bør nødvendigvis ikke være ens. F.eks. kan det give god mening med solafskærmning i de store ruder mod syd og klart glas for maksimalt lysindfald mod nord.
Ønsker du ekstra indbrudssikring, kan du bede om at få topforseglet ruderne ved montage, dette gør det besværligt for indbrudstyven at liste ruden ud.
Hvis du skal have nye vinduer
Er dine nuværende vinduer rådne eller i generelt dårlig stand, så kan det være, at det er tid til nye energivenlige vinduer.
Nye vindueselementer leveres som standard med 3-lags energiruder i Energimærke A.
Vælger du at udskifte dårlige vinduer, skaber du et bedre indeklima og opnår en besparelse på din varmeregning.
Energiberegner
Ved hjælp af Glarmesterlaugets energiberegner kan du nemt udregne din årlige energibesparelse.
Indtast din boligs varmekilde, antal m2 rudeareal, din kWh pris og hvilken løsning du udskifter fra og til.
Læs mere om udskiftning af dine termoruder her
Kontakt Multiglas for vejledning og et uforpligtende tilbud på nye energiruder eller vinduer.